Medarbejdere skal holde afstand efter genåbningen

Regeringen har præsenteret en række foranstaltninger som private virksomheder skal følge.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU OG DIDDE VENZEL, POLICYWATCH

Foranstaltningerne, regeringen onsdag formiddag har præsenteret, som de private virksomheder skal følge i forbindelse med en genåbning efter påske, handler blandt andet om en større afstand mellem medarbejdere og forskudte arbejdstider, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på regeringens pressemøde.

"Der er ikke nogen tvivl om, at vi står over for en meget stor opgave," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) om genåbningen af Danmark.

"Det kan kun ske forsvarligt og kontrolleret, hvis den enkelte virksomhed også er med til at løfte det her ansvar," understregede ministeren.

Ministeren fortalte ved pressemødet, at det kun er de medarbejdere, hvor det er uhensigtsmæssigt at arbejde hjemme, som bør møde på arbejde efter påske.

Ligesom hver enkelt arbejdsplads skal lave en plan for, hvad man gør, hvis medarbejdere blive syge, og hvordan de vender tilbage fra sygdom.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også