DR møder kritik efter brat afslutning af pressemøde om lukning af grænser

Da Mette Frederiksen gav ordet videre til justitsminister Nick Hækkerup, afbrød det kørende P4-program udsendelsen. Beslutningen vækker stor krtik på Twitter.
Foto: Martin Sylvest//
Foto: Martin Sylvest//

Da statsminister Mette Frederiksen havde overrakt danskerne nyheden om lukning af grænserne grundet coronavirus, fik justitsminister Nick Hækkerup ordet, men for DR's radiolyttere blev det ikke til mere af pressemødet fredag aften.

Programmet "P4 Aften" stillede ud af pressemødet, da Mette Frederiksen var færdig med sin del af pressemødet, og det vakte kritik på det sociale medie Twitter, skriver Berlingske.

Blandt andet David Trads, der er tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet samt vært på TV2, kritiserede radiokanalens prioritering.

"P1 samsender med P4 – og spillede angiveligt Rasmus Seebach midt i statsministerens pressemøde! Tak skæbne, vi har @tv2newsdk," skriver David Trads blandt flere utilfredse lyttere.

Danmarks Radios nyhedsredaktør Sandy French erkender, at man i tiden "slår skæverter."

"Jeg skal være den første til at anerkende, at vi slår skæverter, og at vi og mange andre langt hen ad vejen asfalterer, mens vi kører. Jeg kan forsikre om, at vi alle gør vores bedste og er villige til at justere kursen, så vi gør det bedre dag for dag," siger Sandy French i et skriftligt svar til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også