Kultur-hovedstaden Aarhus har fået gratis omtale for millioner

Medieomtale af Aarhus som Europas kulturhovedstad vurderes til en annonceværdi på 100 mio. kr. Lektor stoler ikke på tallene.
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
AF RITZAU

I 2016 har Aarhus og Region Midtjylland fået en massiv omtale verden over på grund af byens titel som Europæisk Kulturhovedstad.

Internationale medier har i 2016 skrevet 891 artikler online om Aarhus og regionen, viser en ny undersøgelse, der stammer fra virksomheden Meltwater.

"Vi har vurderet, at de mange internationale onlineartikler i 2016 udgør en samlet annonceværdi på mere end 100 mio. kr.," siger Christian Pedersen, der er direktør i Meltwater Danmark, i en pressemeddelelse.

Meltwater forventer, at værdien vil blive mere end fordoblet i 2017.

Men Troels Troelsen, der er lektor på Copenhagen Business School med ekspertområde i branding af byer og lande, mener ikke, at man kan gøre tallene op på den måde.

"Jeg tror ikke, at man kan gøre det op som almindelige annonceindtægter, fordi det kræver også, at man ville have annonceret for at fortælle de præcis samme historier," siger han.

/ritzau/

Berømt dansk specialbryggeri: Vi har aldrig brugt én krone på annoncer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også