Kurt Strand: Falske nyheder er kommet for at blive

Over for Politiken vurderer journalist Kurt Strand, at falske nyheder er kommet for at blive. Han peger dog på, at udviklingen kan få seriøse medier til at skærpe profilen, og at public service spiller en vigtig rolle i at bekæmpe falske nyheder.
Kurt Strand, journalist og vært på programmet 'Mennesker og medier' | Foto: Foto Agnete Schlichtkrull DR
Kurt Strand, journalist og vært på programmet 'Mennesker og medier' | Foto: Foto Agnete Schlichtkrull DR

Hvordan kommer man falske nyheder til livs? Det spørger Politiken lørdag en række fremtrædende mediepersonligheder om. En af de adspurgte - Kurt Strand, journalist og vært på programmet 'Mennesker og medier' - mener, at falske nyheder er kommet for at blive.

Kurt Stand afviser i Politikens debatartikel, at forbud, deklaration eller kontrol vil føre noget godt med sig. Og heller ikke Facebook-stifter Mark Zuckerbergs ide om at give nyheder et troværdighedsstempel, er noget godt tiltag, mener den rutinerede journalist.

I stedet peger han på, at falske nyheder kan få seriøse medier til at skærpe profilen. I store sprogområder mener han, at markedskræfterne "muligvis" kan sikre eksistensen af seriøse medier, mens der i et lille sprogområde som Danmark er behov for public service-medier med støtte fra staten.

"Og derfor er de aktuelle overvejelser i flere partier om at skære ikke bare i licensen til DR, TV 2’s regioner og Radio24syv, men også i støtten til privatejede medier, ikke logiske. Kun med støtte kan vi fastholde og styrke den demokratiske debat, som hviler på fakta og ikke på følelser," vurderer Kurt Strand over for Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også