Chefredaktør i Nordjyske tager plads i Pressenævnet
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article5248750.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Nordjyske_stiftstidende_2.jpg)
Turid Fennefoss Nielsen, chefredaktør på Nordjyske Medier, indtræder som repræsentant i Pressenævnet for Jørn Mikkelsen. Det skriver Pressenævnet på sin hjemmeside.
Her overtager hun pladsen som stedfortræder for Jørn Mikkelsen, der stoppede som ansv. chefredaktør på Jyllands-Posten i september. Hans plads har indtil videre været besat af Politikens ansv. chefredaktør, Christian Jensen, som dermed træder ud af Pressenævnet.
Turid Fennefoss Nielsen kom til Nordjyske Medier i 2013. Tidligere har hun været chefredaktør for Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis samt været kommunikationschef for uddannelses- og forskningssamarbejdet It-vest i Aarhus og for Mejeriforeningen.