Medier erkender fejl i dækning af omstridt forfatter

Familien burde være kommet til orde i Karina Pedersens kritik af sin opvækst, lyder det fra flere medier.
Foto: Jacob EhrBahn/Polfoto
Foto: Jacob EhrBahn/Polfoto

Forfatteren Karina Pedersen langer i en ny bog ud efter det danske velfærdssystem og ikke mindst opvæksten hos sin egen familie. En stor del af kritikken har været rettet mod forfatterens  mor, uden at sidstnævnte har haft mulighed for at give hendes version, og det er en fejl, erkender flere medier. Det skriver Politiken.

"Vi har oplagt begået en fejl, men jeg betragter det som del af en kollektiv fejl fra store dele af branchen. Som minimum skulle det være lykkedes at få fat i moren, som er den hovedanklagede, men det havde da klædt historien med også de øvrige nuancer og forbehold. Jeg kan stadig synes, at hendes historie på mange måder kan være relevant, men den skulle være sat ind i sin sammenhæng," siger Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard.

Karina Pedersen har også optrådt i Politikens spalter med krads kritik af sin familie. Også her burde avisen have forelagt oplysningerne for familien, lyder det fra ansv. chefredaktør Christian Jensen.

De kontroversielle udsagn i bogen "Helt ude i hampen" har senest fået Gyldendal, der står bag udgivelsen, til at kræve en redegørelse for oplysningerne i bogen fra Karina Pedersen, efter Metroxpress kunne fortælle, at flere personer fra forfatterens barndom ikke kunne genkende det billede, som Karina Pedersen har tegnet i sin bog.

Gyldendal kræver redegørelse fra omstridt forfatter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også