Tom Jensen: DR's forsvar er fuld af myter

DR er ikke det eneste medie, som leverer public service, argumenterer Berlingskes ansv. chefredaktør Tom Jensen i en klumme, hvor han gennemgår syv myter om DR.
Tome Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende.
Tome Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen tager i en klumme i avisens søndagsudgave fat på syv myter om DR. Det sker efter, at Dansk Folkeparti i fredags foreslog at beskære DR’s nuværende budget på 3,7 mia. kr. med en fjerdedel.

Tom Jensen kalder det positivt, at de borgerlige partier nu synes at have indset, at DR kan udsættes for besparelser, uden at det kommer til at ”kortslutte dansk public service”.

Chefredaktøren argumenterer for, at der i takt med digitaliseringen er sket en skævvridning mellem DR og de private medier, idet sidstnævnte har lidt under lavere annonce- og abonnementsindtægter, mens DR’s licensindtægter har været uændrede. Ydermere er konkurrencen et problem for de private medier, idet DR bringer gratis netindhold, som de private tager penge for.

Herefter tager Tom Jensen fat på spørgsmålet om, hvorvidt public service kun bør være knytte til én stor institution, i stedet for at lade flere medier kan deltage i udbuddet om at levere public service.

”Denne myte er som et ekko fra en fjern fortid, hvor DR blev skabt, fordi det var uoverskueligt dyrt for private aktører at producere radio og TV. Men mediemarkedet er disrupted. Og der er masser af medier, store som små, traditionelle som nye, der leverer indhold man kun kan betegne som public service,” skriver Tom Jensen blandt andet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også