Seks nye ansigter blandt partiernes medieordførere

Seks nye ansigter er at finde i medieordfører-kredsen efter Folketingsvalget, mens tre er gengangere fra før valget, skriver Danske Medier.
Venstre, Enhedslisten og Alternativet har alle udpeget nyvalgte folk til posten. I Venstre er det Britt Bager, Enhedslisten har valgt Søren Søndergaard og Alternativet repræsenteres i ordførerkredsen af Rasmus Nordqvist.
Hos SF og Socialdemokratiet er der gensyn med to tidligere medieordførere. Det drejer sig om Holger K. Nielsen (SF) og Mogens Jensen (S). De tre medieordførere, der fortsætter, er Liberal Alliances Mette Bock, Morten Marinus fra Dansk Folkeparti og Zenia Stampe fra Radikale Venstre.
Derudover er Orla Hav (S) ny formand for kulturudvalget. Han afløser Flemming Møller Mortensen (S).
Relaterede artikler:
DJ advarer regeringen mod besparelser
For abonnenter
DR står øverst på kulturpolitisk køreplan
For abonnenter