Danica Pension har indgået en aftale med den norske virksomhed Vizrt, der producerer grafiker til TV, om at skyde 300 mio. kr. ind i selskabet i bytte for præferenceaktier.
Det sker som et led i Danica Pensions satsning på direkte udlån, skriver Danica i en pressemeddelelese.
"Vi er glade for at foretage endnu en attraktiv direkte investering, som vi forventer vil give vores kunder et solidt afkast," siger Lars Thørs, der er chef for risikoaktiver i Danica Pension, i pressemeddelelsen.
Danica har planer om at foretage direkte investeringer for et tocifret milliardbeløb i løbet af de kommende år.