Danske Youtube-kendisser går sammen om webtv-serie

En håndfuld danske Youtube-personligheder har startet indsamling til webtv-serie. Målet er 100.000 kr., der er nok til et pilotafsnit på tv.

Flere af landet største Youtube-kendisser går sammen om at lave webtv-serien 'Casper og alle hans allerbedste kammerater', der har den danske Youtube-personlighed Casper Harding i hovedrollen.

"Seriens hovedkarakterer er kendte youtubere, der har slået sig sammen for at lave en web-­serie, der kan få højere seertal end de resterende danske tv-­serier gennem en direkte inddragelse af deres subscribers," skriver produktionsholdet Danish Television i en pressemeddelelse.

De vil blandt andet bruge sociale medier, web-forums og gaming communities til at aktivere de mange abonnenter, som blandt andet Casper Harding har.

Men serien mangler finansiering, og derfor har Casper Harding og Danish Television startet en crowdfunding på amerikanske Kickstarter, der er verdens største side for brugerfinansiering af projekter.

Målet er at indsamle 100.000 kr., hvilket rækker til produktionen til et pilotafsnit til tv. I skrivende stund er indsamlingen oppe på lidt over 17.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også