DJ vil afskaffe 18-måneders praktik

Der er mangel på praktikpladser til journaliststuderende, og derfor bør man afskaffe de lange praktikophold, mener Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund.

Der er mangel på praktikpladser til journaliststuderende, og det problem skal imødekommes ved at skrotte de helt lange praktikordninger på 18 måneder. Det skriver formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, i et indlæg på Journalisten.dk:

"Det vil også være mere enkelt, hvis praktiktiden er ens på alle uddannelser og højst 12 måneder. Alene den øvelse vil i sig selv skaffe praktikpladser nok."

Sidste praktik-match-dag, bedre kendt som panikdag, efterlod 40 journaliststuderende uden praktikplads.

Løsningen er ikke at skære i optaget på journalistuddannelserne, skriver Mogens Blicher Bjerregaard. Men der er god grund til at reformere og harmonisere praktikordningerne, der i dag er forskellige på DMJX, RUC og SDU.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også