Medieordførere kræver lukning af Club Lorry

Seks medieordfører mener, at Club Lorry skal lukkes omgående, efter at Kulturministeriet har slået fast, at medlemsklubben er blevet drevet ulovligt. Konsekvenserne er ordførerne uenige om.
Foto: Ditte Valente, POLFOTO
Foto: Ditte Valente, POLFOTO

Den ulovlige drift af Club Lorry skal stoppes omgående.

Sådan lyder det fra seks medieordførere til Journalisten.dk, efter at Kulturministeriet i et notat til Folketingets medieordførere har slået fast, at TV 2 Lorry’s medlemsklub Club Lorry er blevet drevet ulovligt.

"Jeg har sjældent set et notat, der så konkret skriver, at noget er lovstridigt. Derfor skal det selvfølgelig stoppes. Hellere i dag end i morgen. Det går jeg ud fra, at bestyrelsen og direktionen tager initiativ til," siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, til Journalisten.dk.

Hun får opbakning fra Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Club Lorrys aktiviteter har siden 2009 givet et underskud på 177.000 kroner, som ifølge Rigsrevisionen er blevet dækket af licenskroner. Aktiviteterne i medlemsklubben dækker blandt andet over to årlige ture til Paris, hvor tre Lorry-ansatte tager med på tv-stationens regning samt et månedligt vintilbud.

Men hvor ordførerne er enige om, at Club Lorry skal stoppes omgående, er de langt fra enige om, hvilke konsekvenser det skal have for tv-stationen.

Liberal Alliance mener, at Lorry skal betale de 177.000 kr. tilbage, ifølge Dansk Folkeparti skal bestyrelsen tilbagebetale dem, mens det ifølge Venstre vil være at dobbeltstraffe seerne, hvis Lorry skal betale underskuddet tilbage.

Det har ikke været muligt for Journalisten at få en kommentar fra direktør i TV 2 Lorry, Dan Tschernia, eller bestyrelsesformand Frede Jørgensen.

Kulturministeriet: Lorry's seerklub er ulovlig

Rigsrevisionen sår tvivl om Lorrys medlemsklub

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også