Lov vedtaget: Ophavsretten moderniseret

Et enstemmigt folketing vedtog i går en række ændringer af ophavsretsloven, der gør det nemmere at dele tv-indhold på digitale platforme.
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten
Foto: Lars Krabbe / Jyllands-Posten

Folketinget vedtog i går en modernisering af §35 om i loven om ophavsret, der skal åbne for, at radio- og tv-indhold lettere kan distribueres på digitale platforme. Forslaget blev vedtaget enstemmigt med stemmer fra samtlige partier.

Tv-programmer involverer ofte flere rettighedsindehavere og tidligere har det voldt besvær, når medieaktører skulle cleare digitale rettigheder med især musikere og pladselskaber for at bringe programmer som catch-up eller on demand.

Den nye lov er mere teknologi-neutral og gør det muligt at ordne rettighedsforhold til digital publicering af tv-programmer med Copydan, på samme måde som man gør med tv-kanaler til kabel-tv.

Moderniseringen af §35 kan gøre det lettere for andre distributører at tilbyde DR's radio og tv-programmer som on-demand, samtidig med DR. DR har selv åbnet for forslaget om, på særlige vilkår, at dele sit indhold med private digitale aktører.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også