Danske Medier og Producentforeningen i fælles front mod DR

De to interesseorganisationer advarer i en kronik mod et DR, som de mener breder sig unødigt til streaming, netnyheder og lange artikler.

Der er en voldsom trængsel på markedet for journalistik, men konkurrencen kommer ikke fra nye medier eller producenter, men fra DR. Det må begrænses, når politikerne snart skal lave nyt medieforlig, lyder det fra Danske Medier og Producentforeningen, der nu går i fælles front gennem en kronik i Jyllands-Posten.

Særligt utilfredse er de to interesseorganisationer i skikkelse af Danske Mediers adm. direktør Ebbe Dal og Producentforeningens Klaus Hansen med DR’s rolle i forhold til streaming af indhold, nyhedsbreve og netaviser. De fremhæver blandt andet, at DR nu ikke bare laver korte netnyheder, men for nyligt også bragte lange onlineartikler, som aviserne også har udset sig som nyt konkurrenceområde. De lange artikler har DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn dog afvist skulle være et nyt indsatsområde.

Derfor må politikerne agere og forsøge at begrænse DR. Statens rolle som aktør er gået videre end public service-begrebets almindelige sikring af produktionen af dansk indhold, mener de.

”Hvis ikke kulturminister Marianne Jelved og Folketingets forhandlere gør sig dette klart, før medieforhandlingerne begynder, har vi påvist, at der i løbet af en kort årrække kan skabes dominans for de statslige medier. Det er en udvikling, der på andre områder med selvfølgelighed ville blive stoppet af både politikere og konkurrencemyndigheder. Hvem kan forestille sig, at statslige virksomheder ville få lov til at dominere hele finansmarkedet for banker, forsikring, realkredit og pension? Eller at en statslig virksomhed ville få statsstøtte til at sprede sig over store dele af dagligvaremarkedet – i butikker og på internettet, i byer og på landet? spørger de to direktører i kronikken i Jyllands-Posten.

Rørbye Rønn: DR fylder ikke for meget

Rønn: DR har ingen planer om longreads på nettet

DR: Gerne tysk inspiration i næste medieforlig

R: Klar til at forhandle om Public Service Puljen

DR-formand: DR skal ikke være større 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også