Politikere vil have mediekodeks i rockersager

Medierne er for offensive når i dækningen af rockere, når de tropper stort op ved eksempelvis rockerbegravelser, mener flere partier.

Det var ikke i orden, at medier som BT og Ekstra Bladet bragte lange billedserier med fremmødte rockere og generelt dækkede begivenheden massivt, da HA'eren Michael Brokside i sidste uge blev begravet. Det mener flere partier, skriver DR.

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale og Enhedslisten er derfor af den holdning, at medierne må skærpe etikken, når det gælder dækningen af de hårde kriminelle.

”Nu skal vi jo ikke bestemme, hvad medierne dækker. Men jeg vil opfordre medierne til at tænke sig godt om. Hvilke billeder de bruger og hvilke ord de sætter på. Det er jo trods alt ikke en gallafest,” siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, til DR.

Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge tror ikke dækningen får de unge til være draget mod de kriminelle miljøer og henviser i øvrigt til de eksisterende regler i straffeloven, medieansvarsloven og de presseetiske regler.

”Jeg tænker jo nok, at politikerne ikke skal give efter for deres følelse af afmagt. En ting er mediernes virkelighed, en anden ting er, hvad de unge bliver påvirket af andre steder i deres liv,” siger Lars Werge til DR.

Pressenævnet: OK ikke at fjerne artikel fra nettet

TV3 retter ind efter Detektor-kritik

Pressenævnet fælder afgørelse om nazi-rapport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også