SBS' nye ejer kan tjene 600 mio. i år

Den øverste topchef i Discovery Communications kan se frem til et ganske indbringende år i spidsen for en af verdens største mediekoncerner.
David Zaslav, CEO Discovery Communications. | Foto: Discovery Communications
David Zaslav, CEO Discovery Communications. | Foto: Discovery Communications

Konsernchefen i amerikanske Discovery Communications, der sidste år købte de nordiske SBS-kanaler, har udsigt til et ganske indbringende 2014.

CEO David Zaslav kan tjene op mod 110 mio. dollars, svarende til mere end 600 mio. kr., i 2014, der er første år i en ny kontrakt, der binder den amerikanske topchef til Discovery indtil 2020.

Det skriver Bloomberg.com, der bl.a. henviser til værdien af Zaslavs aktieoptionsprogram i den børsnoterede amerikanske koncern.

Zaslav modtager som grundløn, skriver Bloomberg, 16,5 mio. kr. årligt og en målbonus på 36 mio. kr.

Bloomberg lægger dertil værdien af Zaslavs aktieoptions-bonus baseret på dagskursen på 88,58 dollar den 3. januar (kursen er faldet en smule siden) og når derved frem til en sum på godt 600 mio. kr.

Zaslav, der kom til Discovery i 2007 og har været en drivende kraft i både børsnoteringen af selskabet og en markant udvidelse af kanal-porteføljen, bliver i løbet af sin kontrakttiden en ganske betydelig aktionær i selskabet, skriver Bloomberg.

I løbet af kontraktperioden vil aktieoptionsprogrammet dog gradvist mindskes, så lønnen vil blive betydeligt mindre i de følgende år. Omvendt vil Zaslavs kontante bonus stige med 3,3 mio. kr. årligt indtil 2018, skriver Bloomberg.

Til sammenligning havde den norske SBS Discovery-chef, Harald Strømme, en skattepligtig indtægt på 5,6 mio. kr. i 2012, skriver norske Kampanje.com.

Discovery Communications ejer tv-kanaler i 60 lande, og er til stede i over 220 markeder.

Global: Mediebosser blandt de bedst betalte

Discovery køber SBS Nordic 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også