DR sælger endnu et Borgen-drama til BBC

Tv-serien Borgens succes i Storbritannien får nu BBC til at investere i en anden DR drama-serie om livet på Christiansborg. Den her gang som radio.

I forsøget på at stille briternes sult efter drama om dansk politik bevæger BBC sig ind i DR’s arkiver.

Efter succesen med Borgen henter BBC ifølge Radioassistant nu radiodramaet ’Udenfor Christiansborg’, der blev sendt på P1 i 2010. I modsætning til Borgen, hvor det er politikerne, der er i fokus, så handler radiodramaet imidlertid om embedsmændene.

”Det er en ret stor ting, at udlandet nu også er ved at få øjnene op for DRs radiodrama. Det er en helt tydelig sidegevinst ved, at DRs dramaserier på tv er kommet ud i verden. Det er efterhånden blevet skidesmart at være dansk,” siger Thomas Hedemann, producent og daglig leder af DR’s radiodrama, til Radioassistant.

”Outside of the Castle”, som serien i den engelsk version kommer til at hedde, får Barnaby-skuespilleren Tim Piggot-Smith i hovedrollen som departementschefen Hans Gammelgaard.

Thomas Hedemann oplyser desuden til Radioassistant, at DR er i dialog med anden britisk radiostation om at eksportere endnu en drama-produktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også