Velbevandret avismand fylder 70 år

Peter Wivel har taget turen hele vejen fra Information til Berlingske og Weekendavisen - og væk igen.

Journalisten, chefredaktøren og forfatteren Peter Wivel er nået ud i mange afkroge af den danske dagbladsverden.

Fra sin tid som studiesekretær og redaktør på Studenterbladet på Københavns Universitet, hvor Karl Marx ifølge Berlingske hang på væggen i hans kontor, blev han først fast medarbejder og korrespondent og siden chefredaktør på Information op gennem 1980erne.

Tiden som chefredaktør på Information sluttede med en række retssager og bøder, fordi Peter Wivel nægtede at udleverede oplysninger til Politiet om et brandattentat mod en Shell-tank i Nærum, som Information lå inde med.

Wivels principfasthed blev bemærketpå Berlingske Tidende, der hentede ham til Pilestræde som redaktionschef i en tid, hvor avisen ledte an med et opgør mod den gamle venstrefløj efter murens fald. Senere fulgte seks år på Weekendavisen, inden han brød med Det Berlingske Officin, før han blev ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende. Her var han en central figur, da han i 1999 havde tøvet omkring en række kritiske artikler om den daværende ejer af avisen Mærsk Mc-Kinney Møller, og dennes fars involvering i Riffelsyndikatets handel med tyskerne under besættelsen. Først tøvede ledelsen med at bringe artiklerne, men bøjede sig senere, hvilket førte til, at ejeren solgte sine andel af Det Berlingske Officin.

Efterfølgende kom Peter Wivel til Politiken, hvor han siden 2004 har været korrespondent i Berlin. Herfra har han desuden udgivet bøger om blandt andet Baader Meinhof-gruppen.

Tomas Kristiansen fylder 50 år

Ny vært til Hammerslag

Mikkel Herforth udvider kreativt Endemol-team 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også