De danske medier har for vide rammer, når det kommer til at bruge skjult kamera. Det kontroversielle format tilsidesætter på flere måder de medvirkendes retssikkerhed og bør derfor begrænses, men dansk retspraksis giver kun ringe retsbeskyttelse til personer, der havner i mediernes søgelys.

Det skriver jurist Vibeke Borberg, adjunkt og ph.d. ved Center for Informations og Innovationsret, Københavns Universitet, i dagens Politiiken.

"Selv om domstolene anerkender, at fotografering med skjult kamera er forbundet med væsentlige betænkeligheder, er der de senere år indført en praksis, der i vidt omfang tillader mediernes brug af skjult kamera," skriver hun.

"Barren sat for lavt"

Vibeke Borberg anfører i sin kronik 10 grunde til, at skjult kamera bør begrænses. Bl.a. skriver hun, at den medvirkende ikke er omfattet af kildebeskyttelse, at det kan være i strid med forbuddet mod selvinkriminering (altså at en sigtet udtaler sig på en måde, der kan bruges som bevis i en straffesag), at offentliggørelse af optagelser fra private hjem kan stride mod straffelovens privatlivsbeskyttelse, mm.

Dansk retspraksis bør derfor, mener Borberg, effektivt beskytte borgere mod brugen af skjult kamera og begrænse brugen til situationer, hvor væsentlige informationer ellers ikke kan skaffes.

Domstolene afvejer hensynet til den enkeltes retssikkerhed og privatliv med hensynet til mediernes informations- og ytringsfrihed. Men i dansk retspraksis er afvejningen de senere år tippet, så barren for, hvornår et emne vurderes at have "væsentlig samfundsmæssig interesse" er forholdsvist lav, mens der omvendt skal en "en hel del til", før krænkelsen betragtes som grov, skriver Borberg med henvisning til tre højesteretsafgørelser, blandt andet frifindelsen af DR i sagen om skjulte optagelser af en ulovlig hundehandler.

"Lettere for medierne end for politiet"

"I praksis kan tv-medierne nu lovligt anvende skjult kamera som dokumentationsmetode, hvis det emne, som de ønsker at belyse, kan få sendetid i en nyheds-, magasin- eller dokumentarudsendelse, og de holder sig til krænkelser af privatlivets fred, som ikke involverer meget intime situationer eller fokuserer på de medvirkedes private forhold," skriver hun. 

"I sammenligning med de retssikkerhedsgarantier, der gælder, hvis politiet vil iværksætte en overvågning i efterforskningsøjemed, ydes personer i mediernes søgelys en meget ringe retsbeskyttelse."

Dansk retspraksis på området bør ændres, anbefaler hun, så den implementerer de presseetiske reglers hensyn til kilden, der i højere grad end straffeloven begrænser brugen af skjulte optagelser, bl. a. til situationer, hvor alternative researchmetoder ikke kan skaffe samme dokumentation.

"Alternativt må det overvejes at indføre regler, som etablerer en retstilstand, der fører til samme resultat," skriver hun.

Presseadvokat: Derfor er DR-sag vanskelig
Jyske Bank politianmelder DR - i Schweiz
Bastard Film dømt for brug af skjult kamera
Højesteret stadfæster 'Fælledgården-dom'
TV 2 får medhold i hjemmehjælpersag