Horisont Gruppen laver magasin til økonomichefer

Magasinet Økonomi udkommer første gang til januar og bliver målrettet til ledende medarbejdere inden for finansiering og regnskab i virksomheder med over 50 ansatte.

Der mangler et magasin, der målrettet går efter cheferne i landets økonomiafdelinger. Derfor udvider Horisont Gruppen med endnu et erhvervsmedie, der skrevet direkte til ledere inden for økonomi, regnskab og finansiering.

Erhvervsmagasinet Økonomi og den tilhørende hjemmeside udkommer første gang til januar, skriver Horisont Gruppen i en pressemeddelelse.

”Vi trykker på knappen nu, fordi vi har et afprøvet og godt mediekoncept, der er klar til at blive rullet ud til flere titler, og fordi der er en vis opdrift i markedet. Vi vælger at satse på virksomhedernes økonomichefer og -direktører, fordi økonomifunktionen efter finanskrisen har fået en ny og mere indflydelsesrig rolle i virksomhederne,” siger direktør i Horisont Gruppen Rasmus Brylle i pressemeddelelsen.

Bladet får et oplag på ca. 8.000 eksemplarer og henvender sig til regnskabsmedarbejdere i både det offentlige og private erhvervsliv.

Tidligere har Horisont Gruppen også fokuseret på annoncesalg for andre, men tog efter et skuffende regnskab med første underskud i en årrække tidligere i år konsekvensen og fokuserer nu i højere grad på dens egne medier, der også tæller magasiner CSR, Installatør, SCM og Designbase.

Mediedame med ledergen runder 60

Ny salgsdirektør i Horisont Gruppen

Overskuddet væk i Horisont Gruppen

Horisont Gruppen lancerer jobuniverser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også