Citatbarometer: Augusts mest citerede avis

Rokade blandt de øverste tre pladser i august, hvor den samlede mængde af citater af dagbladenes historier steg igen.

Politiken vendte i august tilbage til positionen som det mest citerede landsdækkende dagblad. 235 gange blev avisen citeret. 

Berlingske, der indtog førstepladsen i juli-varmen, dalede fra 204 til en tredjeplads med 135 citater, mens Jyllands-Posten blev citeret 205 gange og dermed gled op på en anden plads.

Det viser den månedlige citatoptælling, Infomedia foretager for MediaWatch.

Flere citathistorier

Mængden af citathistorier voksede i sommermånederne,  og væksten fortsætter igen i august. I alt er dagbladene citeret 887 gang i sidste måned mod 854 i juli.

Men hvor det i juli var radioaviserne, der havde skruet op for aviscitaterne, er det i august dagbladene selv, der har været mere flittige til at citere hinanden.
 

Af de 887 citathistorier, er 420 fra de landsdækkende dagblade, 349 er fra radio og 118 er fra tv. I juli var fordelingen henholdsvist 368, 379 og 107.

Citater: April til august 2013

Om citatbarometeret:

Optælling foretaget af Infomedia ud fra de mest alm. fraser ved citater, f.eks. ”Siger xx til xx” og ”skriver xx”. Citater af egenhistorier medregnes ikke. Dvs. hvis BT citerer Bt.dk, indgår det ikke i optællingen.

Infomedia registrerer historier i landsdækkende dagblade, der foruden de nævnte aviser tæller Arbejderen, Effektivt Landbrug, Weekendavisen og Licitationen. 

De æterbårne medier er afgrænset af  Infomedias "basispakke" - et bredt udvalgt af de landsdækkende nyheds- og aktualitetsprogrammer på DR (radio og tv), TV 2 og TV 2 News. Se den fulde liste her.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også