Producenter kritiserer forfatter-aftale

Manuskriptforfattere bør holde sig til at skrive, mener Producentforeningen, der advarer mod partneraftale mellem forfattere, SF Film og TV 2 om dramaserien ”Badehotellet”.
Foto: Carsten Andersen/TV 2
Foto: Carsten Andersen/TV 2

Det er en farlig vej at gå, når forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad har indgået aftale med SF Film om også at indgå som medproducenter af tv-serien ”Badehotellet” på TV 2.

Det mener Producentforeningen ifølge Jyllands-Posten. Modellen bør ikke blive fast praksis, mener foreningens direktør Klaus Hansen.

”Der findes nogle udmærkede overenskomster, der sikrer forfatterne løn og royalties og arbejdsro,” siger han til Jyllands-Posten.

Manuskriptforfatterne Thorsboe og Lundblad, der står bag DR-serier som ’Lykke og ’Krøniken’, løber selv en økonomisk risiko ved samtidig også at indgå som medproducenter. Modellen er kendt fra blandt andet USA, men har endnu ikke været afprøvet herhjemme, og har været nødvendig for at lokke forfatterkræfter til en privat producent og væk fra DR Drama, mener direktør Michael Fleischer fra SF Film.

”De private selskaber er oppe mod et DR, der i bedste planækonomiske stil kender deres budgetter fem år frem i tiden. Det betyder, at de er i stand til at hyre forfattere og sætte dem til at udvikle projekter på langvarige kontrakter,” siger han til Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også