Udsigt til ny medieordfører for Venstre

Ellen Trane Nørby bliver Venstres nye EP-spidskandidat. Det kan betyde, at partiet skal finde ny medieordfører for første gang i otte år.
Ellen Trane Nørby
Ellen Trane Nørby

Venstre skal med stor sandsynlighed finde en ny ordfører for partiets mediepolitik. Nuværende medieordfører, Ellen Trane Nørby, er nemlig partiets nye spidskandidat til Europa Parlamentsvalget i 2014, melder partiet på et pressemøde fra årets sommermøde.

Ellen Trane Nørby har siddet på medieordførerposten, siden hun første gang blev valgt ind i Folketinget i 2005.

Hvem der skal overtage posten, og tale for partiet i de medieforhandlinger, der vil begynde i 2014, er der endnu ikke kommet udmeldinger om. Et nærliggende bud kunne dog være partiets kulturordfører, Michael Aastrup Jensen.

Michael Aastrup Jensen har meldt sig på den mediepolitiske halvdel af kulturbanen flere gange. Han har været en meget aktiv debattør i public service-forhold, en passioneret kritiker af blandt andet DR's nye ungdomskanal DR3 og fortaler for, at DR og TV 2 begrænses på nettet for at give plads til ikke-statsejede nyhedsmedier. Han har desuden meldt sig i debatten om Berlingske Medias lån i Radio24syv.

Liberal Alliance fik ny medieordfører i denne uge, da Simon Emil Ammitzbøl overlod taburetten til Mette Bock.

Mette Bock ny medieordfører for LA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også