Global: Rendyrket britisk gossip på USA-erobring

Daily Mail-gossip er godt på vej til at et blive førende amerikansk medie; politiet kendte Jimmy Saviles personlighed; tv-chefer skændes i Norge, og Fox TV kommer med trusler.

En af amerikanernes nøglemedier under optrevlingen af Cleveland kidnapningssagen er måske ikke amerikansk. Det kunne meget vel være det britiske tabloidsite MailOnline fra Daily Mail, der med en klar sladderprofil har et godt greb om USA. Kidnapningen har formentlig været en ideel case for MailOnline’s tabloidopskrift, som har gjort sitet til det tredjemest besøgte nyhedssite i verden, vurderer NYTimes. De nyeste data for MailOnline gælder ikke maj, men marts hvor sitet havde 46.4 mio. unikke brugere, inklusive hele 17 mio. brugere fra USA, viser ComScore. I marts var det historier om elg-angreb, grimme fejl i skønhedskirugi og kendtes nye hår og vægttab, der trak, skriver NYTimes.

Politiet kendte til Jimmy Savile

Den afdøde og stærkt kontroversielle vært Jimmy Savile havde frit løb til at krænke 68 piger og kvinder i løbet af 50 år i sit job som populær BBC-vært,  selv om lokalt politi i hans hjemby Leeds viste, at der var problem med ham.  En undersøgelse fra  West Yorkshire Police beskriver ham som en “jagende pædofil og manipulende løgner”, skriver Guardian.

Norsk Tv-skænderi

De to norske tv-chefer TV 2s Alf Hildrum og TVNorges Harald Strømme røg ud i et regulært mundhuggeri under et tv-topmøde i Bergen. De to tv-topchefer er rygende uenige om, hvilket tv-selskab aktuelt står stærkest og om, hvordan man bør beregne det.  TV2 mener i øvrigt, at TvNorge snyder med tallene, skriver kampanje.com

Uovervejet trussel fra Fox TV

News Corp. truede i april med at flytte Fox Broadcasting Network, hvor ‘Family Guy’, ‘American Idol’ og NFL football sendes, fra en broadcast tv-kanal til en ren kabelkanal. Som søsterkanalen Fox News er. Den usædvanlige trussel faldt, fordi en helt nye internetservice, ‘Aereo’  der samler alle broadcast-kanalers “luft” signaler og pakketerer dem på et internetsite, har fået medvind. New Corp. har dog ikke  regnet på et så drastisk skridt, sagde repræsentanter for New Corp. forleden, skriver LATimes.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også