Mecom vil ud af "hollandsk Boliga"

Berlingskes ejer er på vej til at sælge endnu et aktiv i Holland. Datterselskabet Wegener er i forhandlinger om at sælge sin andel af boligsitet Funda.

Berlingskes ejer er på vej til at sælge endnu en del af sin hollandske arm, Wegener. I øjeblikket  forhandler Mecom om et salg af sin andel i det hollandske boligsite Funda.nl.

Mecom ejer 30 pct. af Funda, der er den hollandske ejendomsmæglerforenings site over boligannoncer. Mecom er nu i dialog med Funda, der overvejer at tilbagekøbe Mecoms ejerandel af sitet, oplyser Mecom.  

Et evt. salg skal godkendes af Fundas generalforsamling 24. april. 2013.

Mecom Group opgav sidste år at sælge hele den hollandske forretning, der er Mecoms største forretningsområde, som en helhed, da en længerevarende sonderingsproces endte uden brugbare bud. Koncernen er nu i færd med at sælge de hollandske aktiviteter i bidder.

Indtil videre har Mecom frasolgt den hollandske bilportal Autotrack.nl til hollandske De Persgroep. Prisen lød på omkring 194 mio. kr.

I Danmark ejer Berlingske Media 25 pct. af boligsitet Boliga.dk. Boligportalen er den eneste del af Berlingske Media, som gruppen forhandler om at frasælge separat, har Listbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, sagt til Børsen.

Boligas hovedaktionær, Euroinvestor, valgte i september sidste år at sætte sine 50,3 pct. af aktierne til salg. Forventningen var dengang at et salg ville være på plads i første kvartal, men det har trukket ud.

Mecom kommer med kvartalsregnskaber torsdag denne uge og har i forvejen varslet en markant nedjustering af forventningerne til driftsresultatet i 2013.

Berlingske-ejer sælger fra i Polen og Holland 

Ejere forventer Boliga-salg i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også