Luksus overtager surfer-site

Ski-, snowboard- og surfer-sitet Riders.dk bliver en del af Mediehuset Luksus' satsning inden for ekstremsport.

Mediehuset Luksus og XLife Media går sammen om at udvikle print- og onlinemedier om actionssport. Som resultat af det bliver det danske online-community Riders nu en del af Mediehuset Luksus.

Riders.dk har eksisteret siden 2001 og har ifølge en pressemeddelelse 100.000 månedlige brugere blandt danske ski-, snowboard og surf-entusiaster.

Brugerne kommer ikke til at mærke den store forskel , men direktør i Mediehuset Luksus Bugge Holm Hansen håber, at brugertallet for både Riders.dk og Luksusonline.dk vil vokse som følge af samarbejdet.

”Vi er ekstremt glade for at kunne tage Riders.dk ind under vores vinger. Riders.dk har altid givet et spændende input til de danske skiers, boards og surfere og vil kunne supplere vores nuværende medier virkelig godt. Vi ser frem til det nye samarbejde og glæder os til at kunne præsentere nogle nye spændende tiltag over sommeren,” siger han i pressemeddelelsen.

Mediehuset Luksus har for nylig også udvidet sin portefølje på print med 'Magasinet Træn', der sælges i løssalg og sætter fokus på træning, livsstil og kost. Luksus udgiver derudover skimagasinet Pist'n’Powder, Marathon Magasinet og magasinet Luksus.

Luksus i samarbejde med Metroxpress om skistof 

Maratonløbere får eget magasin

B.T. i nyt indholdssamarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også