Professor: Politikere er blevet mere fintfølende over for pressen

Karantæne-sagen på Christiansborg er seneste eksempel på, at tonen mellem politikere og pressen er skærpet, mener professor Peter Bro.

Der er i de senere år kommet en mere konfrontatorisk linje mellem politikere og medier.

Sådan siger professor ved journalistuddannelsen på SDU, Peter Bro, i artikel i Politiken i dag på baggrund af ugens fejde mellem Lars Barfoed og Ekstra Bladet, hvor to journalister har fået karantæne fra Borgen for at gå for tæt på de Konservatives formand.

I den konkrete sag mener professoren, at journalisterne ”måske er gået et skridt videre, end vi har været vant til kulturmæssigt på Christiansborg”, men omvendt burde Lars Barfoed som formand også være indforstået med, at journalister går tæt på.

”Men politikere er blevet mere fintfølende. Og så har vi et miljø for tiden, hvor der bliver reageret skarpere på det,” siger Peter Bro og peger på at, at tonen mellem politikere og medier er blevet hårdere i takt med professionaliseringen af den politiske kommunikation.

Presseloge bakker karantæne op

Journalister fra Ekstra Bladet får Christiansborg-karantæne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også