Ekstra Bladets annoncører er bange for at blive kædet sammen med krig

Nogle annoncører har sat deres planlagte kampagner på pause efter Ruslands invasion af Ukraine, og andre er bange for, at deres annoncer vises sammen med voldsomme billeder fra tragiske hændelser.
Thomas Lue Lytzen | Foto: Jes Petersen/Ritzau Scanpix
Thomas Lue Lytzen | Foto: Jes Petersen/Ritzau Scanpix

Annoncedirektør på Ekstra Bladet, Thomas Lue Lytzen, har efter Ruslands invasion af Ukraine oplevet, at flere annoncører er bekymrede over, om deres annoncer bliver sat i forbindelse med krigen, fortæller han til mediet Markedsføring.

Det gælder under ti annoncører i alt, udtaler han til Markedsføreing, men enkelte annoncører har helt valgt at sætte deres kampagner og annoncer på pause, mens Ekstra Bladet dækker krigen i Ukraine.

Thomas Lue Lytzen kan godt forstå annoncørernes bekymring og siger til Markedsføring, at "nogle er bekymrede for, at det kommer til at se ud, som om de forsøger at sælge deres varer på en tragisk baggrund."

Samtidig mener han ifølge mediet, at det er vigtigere end nogensinde, at annoncørerne støtter den frie og uafhængige presse, og at det vil blive et problem for avisen, hvis annoncørerne trækker sig.

Journalisterne på Ekstra Bladet har via avisens dataplatform "Relevance" mulighed for at slå reklamerne fra, når avisen f.eks. viser videoer af ødelæggelser og tilskadekomne, oplyser Thomas Lue Lutzen til Markedsføring.

Ekstra Bladets sårede journalister er evakueret 

Omkring 30 medarbejdere er stoppet på Ekstra Bladet siden ledelsesskift

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også