Tekno-antropologi inspirerer manuskriptforfattere

Aalborg Universitet, softwarevirksomheden Trifork og det antropologiske konsulenthus Will & Agency har sammen udviklet værktøjet "Publikum", som kan afdække, hvordan folk taler om bestemte emner.
Bl.a. filminstruktør Jonas Poher Rasmussen har brugt det nye værktøj i sin film "Flugt". | Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Bl.a. filminstruktør Jonas Poher Rasmussen har brugt det nye værktøj i sin film "Flugt". | Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Et nyudviklet såkaldt tekno-antropologisk værktøj er allerede blevet anvendt i flere danske filmprojekter som den Oscar-nominerede "Flugt" og Karen Blixen-filmen "Pagten". Det skriver Kulturmonitor.

Værktøjet "Publikum" kan visualisere data fra flere hundredtusindvis af nyhedsartikler og opslag på sociale medier udfra overordnede temaer og søgeord.

På den måde hjælper "Publikum" manuskriptforfatterne med at danne sig et overblik over, hvilket emne de skriver sig ind i, og hvordan folk taler om det, skriver mediet.

Ifølge Kulturmonitor er "Publikum" udviklet i fællesskab mellem Aalborg Universitet, softwarevirksomheden Trifork og det antropologiske konsulenthus Will & Agency med støtte fra  Creative Europe-programmet, Det Danske Filminstitut, NL Film Fonds og Norsk Filminstitut.

"Flugt"-producent: Oscar-nomineringer gør fremtidig finansiering lettere

Filmen Flugt skriver historie med tre Oscar-nomineringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også