Soundvenue går ind i eventbranchen

Talks, film-forpremierer og egen festival er del af en ny eventsatsning på kulturmediet Soundvenue, som for første gang udvider forretningen fra medieaktiviteterne.
Foto: Sebestian Apel / Soundvenue / Ritzau Scanpix
Foto: Sebestian Apel / Soundvenue / Ritzau Scanpix

1. marts skyder kulturmediet Soundvenue en ny eventsatsning i gang med forpremiere på Paul Thomas Andersons film "Licorice Pizza". Event-udvidelsen af Soundvenues forretning kommer til at omfatte mere end 20 arrangementer i 2022.

Det skriver mediet i en pressemeddelelse.

Første event bliver som skrevet en film-forpremiere og derefter følger bl.a. koncerter, talks, live-interviews samt en ny festival, Soundvenue Live.

"Det er vores mission at udpege de vigtigste kunstnere, værker og tendenser og gøre vores læsere klogere på dem. Det har vi længe gjort på Soundvenue.com, nu gør vi det også ude i virkeligheden", fortæller Soundvenues chefredaktør, Nicolai Torp i pressemeddelelsen.

Festivalen Soundvenue Live støttes hele året af Royal Unibrew, fremgår det af meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også