Journalister har danmarksrekord i at sidde ned og arbejde

En ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at næsten alle journalister sidder ned i mindst tre fjerdedele af arbejdstiden. Dermed sætter journalistfaget rekord i stillesiddende arbejde, dog skarpt forfulgt af It-konsulenter og psykologer.
Foto: Finn Frandsen / Politiken / Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen / Politiken / Ritzau Scanpix

En ny undersøgelse af det danske arbejdsmarked fra Arbejdstilsynet viser, at journalister er den lønmodtagergruppe, der sidder mest ned i løbet af en arbejdsdag. Det skriver Journalisten.

Helt konkret svarer 95,1 procent af journalisterne i Arbejdstilsynets undersøgelse ifølge fagbladet, at de sidder ned i mindst tre fjerdedele af arbejdstiden, efterfulgt af IT-konsulenter (91,7 procent) og psykologer (91,6 procent).

I alt har 41,3 procent af danskerne et arbejde, hvor de sidder ned mindst tre fjerdedele af arbejdstiden, skriver Journalisten og tilføjer, at forskning ifølge Arbejdstilsynet viser, at stillesiddende arbejde kan øge risikoen for smerter eller sygefravær.

Undersøgelsen "National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere" undersøger ifølge Journalisten cirka 30.000 danskeres arbejdsmiljø inden for kemisk og biologisk arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og det psykiske arbejdsmiljø.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også