Ærø får nyt digitalt dagblad

Ærø Dagblad skal udkomme digitalt fra april og levere artikler om bl.a. erhverv, turisme og samfund. Indtil videre er kun en ud af fem medarbejdere ansat. (Rettet)
Badehusene i Ærøskøping på Ærø. | Foto: Carsten Ingemann/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Badehusene i Ærøskøping på Ærø. | Foto: Carsten Ingemann/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Rettet kl 9:16: I en tidligere version af denne artikel fremgik det i rubrikken, at Ærø ikke har haft lokaljournalistik i mere end 50 år, hvilket ikke er korrekt, da Fyns Amts Avis har en lokalredaktion på øen.

Ærø Avis drejede nøglen om i 1963 efter årelange økonomiske vanskeligheder. Men snart genopstår den daglige journalistik på øen med Ærø Dagblad, som skal udgive artikler alle ugens dage, skriver ansv. redaktør på det kommende Ærø Dagblad, Carsten Lehrskov i et opslag på Facebook.

I den forbindelse søger man i alt fem medarbejdere, herunder tre freelancejournalister til at skrive om bl.a. erhverv, turisme, fonde og samfund. Carsten Lehrskov sigter efter, at Ærø Dagblads fire journalister skal udgive 100 artikler om måneden om sager på og med betydning for øen.

Det digitale dagblad vil gå i luften 2. april, men kan allerede nu tilgås i en testversion.

På den journalistiske front er Fyns Amts Avis ligeledes repræsenteret med en lokalredaktion på Ærø.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også