Sommeren satte rekord for antallet af ledige i journalisters a-kasse

Ledigheden i medie- og kommunikationsbranchen nåede i begyndelsen af sommerferien et rekordhøjt antal. Tallet er siden faldet en smule, men stadig historisk højt, lyder det fra a-kasse-direktør.
Direktør i AJKS, Linda Garlov. | Foto: Thomas Tholstrup
Direktør i AJKS, Linda Garlov. | Foto: Thomas Tholstrup

Mange nyuddannede inden for medie- og kommunikationbranchen og udløb af opsigelsesvarsler, sendte antallet af ledige blandt medlemmerne af A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) op på det højeste antal nogensinde med lige knap 3000 arbejdsløse i juli. Siden er antallet faldet en smule til 2970 ledige pr. 2. august, skriver Journalisten.

"Krisen har ramt i tre bølger. Først var det freelancerne og de selvstændige, som blev ramt. Nu er det dimittenderne, som kommer ud i et svært arbejdsmarked. Og tredje bølge bliver de opsagte, efterhånden som deres opsigelsesvarsler løber ud," siger direktør i AJKS, Linda Garlov, til Journalisten og tilføjer, at hun aldrig har set noget lignende.

Antallet af ledige medlemmer hos AJKS er steget forventeligt siden 9. marts. Det skete i kølvandet på flere afskedigelsesrunder på medie- og kommunikationsarbejdspladserne som følge af coronakrisen. Nu er opsigelsesperioden for dem, der har haft tre måenders varsel, udløbet og lagt sammen med sommerens mange dimittender, der altid udløser en større ledighed over sommeren, er niveauet nået et højdepunkt ifølge direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også