Her er vinderne af Danske Mediers digitale priser

Seks medier kæmpede om guld i tre kategorier, da de private mediers organisation i dag belønnede de bedste digitale journalistiske projekter.
TV 2's projekt om det danske løbetalent Anna Emilie Møller delte prisen for Årets digitale historie med Kristeligt Dagblad
TV 2's projekt om det danske løbetalent Anna Emilie Møller delte prisen for Årets digitale historie med Kristeligt Dagblad

Rettet kl. 18.07: Zetland fik hædrende omtale i kategorien Årets digitale medie - og ikke guld, som det først fremgik af artiklen.

11 nominerede blev til tre vindere, da Danske Medier torsdag eftermiddag delte priser ud for årets digitale historier og ideer. Det skriver de private mediers organisation.

Seks medier var nomineret i tre kategorier: Årets digitale idé, Årets digitale historie og Årets digitale medie.

Vinderprojekterne blev udvalgt af en dommerkomite bestående af Jan Birkemose, stifter af Medietrends, tidl. chefredaktør på Metroxpress og stifter af Next Digital Simon Stilling og journalistisk lektor ved SDU Filip Wallberg.

Og vinderne er i de tre kategorier blev:

Årets digitale idé

Guld: Politiken for projektet "16 børn og 16 billeder"

Hæder: Kristeligt Dagblad for projekt om terrorangrebet ved Westminster i London samt TV 2 Danmark for projekter om terrorangrebet ved Westminster samt eksplosion i Sankt Petersborg. Derudover Jyllands-Posten for udviklingen af et Quick View-format.

Årets digitale historie

Guld: Kristeligt Dagblad for "Den danske Sang" + TV 2 for projekt om det danske løbetalent Anna Emilie Møller.

Sølv: Kristeligt Dagblad for portrættet af en digitalt indfødt, Julie Bjerk Jørgensen, samt DR for projektet "Kandidaterne på vejen til magten" om det amerikanske præsidentvalg.

Hæder: DR for projektet "Den sidste ubåd".

Årets digitale medie

Guld: Blev ikke uddelt i kategorien

Sølv: Politiken.dk

Hæder: Zetland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også