Yahoo gør kur til medier for at booste nyhedsrulle

Yahoo går i Facebooks fodspor og lukker medieindhold ind i en særskilt nyhedsrulle. Flere britiske medier er hoppet med på vognen fra start.
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv

Søgemaskineselskabet Yahoo forsøger at gå Facebooks news feed i bedene og har indgået aftaler med flere britiske medier om at publicere nyheder på Yahoo. Det skriver Digiday.

The Guardian, The Telegraph, ESi Media og Hearst UK har alle indgået aftaler med Yahoo om at publicere videoer og artikler på Yahoos news feed i fem lande, England, USA, Canada, Indien og Singapore. De første historier blev publiceret i sidste uge.

"Det er det globale aspekt i dette, som er interessant for udgiverne, for vi har ikke tidligere åbnet for indholdssamarbejder," siger Greg Miall, direktør for globale partnerskaber i Yahoo, til Digiday.

Aftalen giver medierne mulighed for at udgive så mange artikler eller videoer, som de har lyst til i Yahoos nyhedsrulle. Redaktører fra Yahoo kuraterer derefter nyhederne, og en algoritme vil prioritere dem baseret på, hvor mange gange brugerne klikker på dem.

Yahoo bruger sit eget nativeprodukt Gemini til at sælge annoncer rundt om artiklerne, og udgiverne får en andel af omsætningen. Hvordan fordelingen er, ønsker parterne ikke at oplyse, skriver Digiday.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også