Apple-chef vil stoppe falske nyheder

Falske nyheder dræber menneskernes sind, mener Apple-chef Tim Cook. Han vil derfor have igangsat advarselskampagner, der kan komme de falske nyheder til livs.

I forsøget på at komme falske nyheder til livs, melder Apple-chefen Tim Cook sig nu ind i debatten. Han foreslår, at man iværksætter store advarselskampagner.

Det skriver The Telegraph.

Her fortæller Tim Cook, at han mener, at falske nyheder "dræber folks sind," og han vil dem derfor til livs. Det skal blandt andet ske ved hjælp af regeringer og teknologivirksomheder.

Regeringerne skal lancere kampagner, der kan hjælpe folk med se den trussel, som falske nyheder udgør. Samtidig skal det integreres i skolerne, lyder opfordringen.

Han rækker samtidig en hånd ud til teknologivirksomhederne, der skal komme ind i kampen.

"Alle os teknologiselskaberne skal lave nogle værktøjer, der kan hjælpe til at mindske mængden af falske nyheder. Vi må prøve at mase det her uden at træde på ytringsfriheden eller pressefriheden, men vi bliver nødt til at hjælpe læserne. For mange af os er kun i brokke-kategorien lige nu og har ikke fundet ud af, hvad der skal gøres," siger Tim Cook til avisen.

Han fortæller, at bekæmpelsen også vil hjælpe leverandørerne af kvalitetsjournalistik og være med til at stoppe clickbait.

Pape: Vi ser på mulighederne for at bekæmpe falske nyheder

EU advarer sociale medier i kampen mod falske nyheder

Facebook tager nyt skridt i kamp mod fake news 

Franske medier og Facebook vil stoppe falske nyheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også