Mobilselskab vil satse yderligere på medieindhold

Mobilselskabet Plenti vil med tiden være samlingssted for digitale medier, der distribueres videre ud til mobilkunderne.
Foto: Screenshot fra plenti.dk
Foto: Screenshot fra plenti.dk

Mobilselskabet Plenti har nået 55.000 kunder. Selskabet slår sig blandt andet op på at have en underholdningspakke knyttet til mobilabonnementet, og det fokus vil fortsætte, skriver Finans.

"Vi vil gerne være den digitale verdens kiosk. Der mangler sådan et produkt i markedet, så vi vil gerne være en content-aggregator, der samler en masse digitale medier og distribuerer dem ud," siger Peter Mægbæk, Plentis direktør, til Finans.

Med i Plentis udbud er blandt andet digitale magasinkiosker fra de tre store forlag Aller Media, Egmont Publishing og Bonnier Publications, online-adgang til Berlingske og Ekstra Bladet og ebogstjenesten Mofibo. Prisen for pakken er 199 kr. pr. måned.

Plenti blev grundlagt for et års tid siden og har blandt andre Morten Strunge, stifter af Mofibo, som bagmand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også