Telia-chefer fyret oven på sex-skandale

To ud af de tre svenske Telia-chefer, som har været anklaget for at kræve sex af medarbejdere, er blevet afskediget.
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv
RITZAU FINANS

Der er kommet en fyreseddel til to af de tre chefer i Telia i Sverige, der har været under anklage for at kræve sex af medarbejdere.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

"Vi må desværre konstatere, at vi har et problem," skriver pressechef Irene Krohn i en e-mail til Aftonbladet ifølge E24.

Ifølge pressechefen har telekoncernen allerede fundet erstatninger for de to afskedigede chefer.

De tre chefer blev for to uger siden suspenderet, imens telekoncernen gik i gang med at undersøge, om de har krævet, at kvindelige ansatte skulle have sex med dem til gengæld for forfremmelser.

Ifølge Aftonbladet er der tale om en kultur præget af kønsdiskriminering med seksuelle tilnærmelser over for kvindelige ansatte i Telias netværk af butikker i Sverige.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også