Disney meldes interesseret i Twitter

Underholdningskoncernen regner ifølge amerikansk medie på muligheden for et køb af Twitter. Microsoft afviser at være interesseret.
Foto: Mark Lennihan/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Polfoto/Arkiv

De seneste dage har rygter floreret om, at Twitter kan stå over for et salg, og ifølge Bloomberg er Walt Disney Co. blandt de mulige bydere.

Bloomberg skriver, at underholdningskoncernen er i gang med at vurdere et muligt bud på Twitter sammen med en finansiel rådgiver. Derudover skal it-firmaet Salesforce også være interesseret i Twitter. It-firmaet har ifølge Bloomberg fået Bank of America til at regne på muligheden for et køb af Twitter.

Microsoft har tidligere været nævnt som en mulig køber af Twitter, men selskabet afviser for Bloomberg, at det er interesseret.

Twitter har en markedsværdi på omkring 20 mia. dollars (132,4 mia. kr.).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også