Vice skiller reklamebureau ud

Vice bygger tykkere skillevæg mellem de kommercielle og journalistiske aktiviteter og giver reklamebureauet eget navn.

Fremover bliver det lettere at kende forskel på mediet Vice og reklamebureauet Vice, skriver Berlingske Business.

Selskabet opdeler aktiviteterne i højere grad, så reklamebureauet ikke længere deler navn med mediet, men vil gå under brandet Virtue.

"Et redaktionelt og kommercielt forhold har vi haft siden dag ét. Vi har holdt det rigtig adskilt, og nu skiller vi det helt ud i Virtue," siger Lars Hemming Jørgensen, global adm. direktør for Virtue og CCO for Vice til avisen.

I modsætning til klassiske publicistiske medier, hvor annoncesalget er sat i verden for at finansiere journalistikken, er Vice udgangspunkt, at begge er ligestillede forretningsområder, der skal kunne stå selv.

Vice har haft kontor i Danmark siden 2013 og er siden vokset til at have 100 ansatte i dag, skriver Berlingske Business. Heraf arbejder tre ud af fire i reklamebureauet, der producerer kommercielle løsninger for annoncører. 25 er ansat på Vice danske mediedel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også