Infomedia hyrer ny social media-rådgiver
Infomedia udvider social media-teamet med ansættelsen af Catharina Persson, der i dag er tiltrådt som senior insights advisor, skriver virksomheden.
Catharina Persson har de seneste otte år arbejdet i London - senest i bureauerne Ketchum og Mannings Gottlieb OMD, der begge er en del af Omnicom Group.
Her har hun blandt andet arbejdet som senior-rådgiver inden for discipliner på sociale medier, herunder dataindsamling, måling og analyse, skriver Infomedia.
”Ud over at løfte vores social media-dialog med kunder til et nyt niveau, er der ingen tvivl om, at hun bliver en central del af vores fremtidige satsning på cross-media analyser og rådgivning,” siger Kasper Hülsen, markedsdirektør i Infomedia i meddelelsen.