Yahoo dropper salg af Alibaba

Risikoen for et skattesmæk har fået den amerikanske internetgigant til at genoverveje salg af aktier i kinesiske Alibaba. 
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
/ritzau/FINANS

Yahoo har droppet planerne om at skille sig af med sin aktiepost på 32 mia. dollar i den kinesiske internethandelsvirksomhed Alibaba. Investorerne har været bekymrede for et potentielt skattesmæk, hvilket har presset Yahoo til at stoppe planerne med kort varsel.

Det skriver Financial Times.

Yahoos aktie steg med mere end 2 pct. tirsdag eftermiddag, efter at Yahoos bestyrelsesmedlemmer angiveligt havde forladt forhandlingsbordet i frustration over, at ledelsen havde overset mulige skatteproblemer.

Yahoo havde planer om at etablere datterselskabet Aabaco ved at kombinere Yahoos 15 pct. andel i Alibaba med Yahoo Small Business, som leverer domæne- og websitedesign til mindre virksomheder.

Ifølge adm. direktør, Marissa Mayer, skyldtes planerne, at man hos Yahoo har haft store problemer med at opnå positive finansielle resultater siden 2012. Yahoos omsætning og EBITDA-resultat er faldet med henholdsvis 9 pct. og 45 pct. siden 2012.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også