Yahoo skuffer og satser snævrere næste år

Yahoos kvartalregnskab levede ikke op til markedets forventninger. Aktien faldt med to procent.
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
Foto: Julie Jacobson/Polfoto/AP/Arkiv
RITZAU/REUTERS

It-virksomheden Yahoo skuffede investorerne, da selskabet offentliggjorde regnskabet for tredje kvartal tirsdag aften dansk tid.

Et omsætning på 1,23 mia. dollar og en indtjening per aktie på 15 cent var i underkanten af forventningerne, og derfor tabte aktien to pct. i den efterfølgende handel.

Det skyldtes nok også, at selskabet i forbindelse med regnskabet nedjusterede forventningerne til fjerde kvartal en smule.

Selskabets administrerende direktør, Marisa Mayer, tror dog på fremtidig vækst og har også planen for næste år klar.

"På vej ind i 2016 vil vi arbejde på at indsnævre vores strategi ved at fokusere på færre produkter med højere kvalitet for at opnå øget vækst og overskudsgrad," siger hun ifølge Reuters.

Yahoo begyndte i 1994 som en internetportal og har siden via en lang række opkøb udviklet sig til at være en af de mest besøgte hjemmesider i USA.

Selskabet har blandt andet investeret i blogsitet Tumblr, men ejer også 15 pct. af aktierne i den kinesiske internetsucces Alibaba.

Disse aktier har Yahoo tænkt sig at sælge inden længe, og spørgsmålet er, om selskabet i den forbindelse slipper for at svare milliardskat af fortjenesten.

Aktieposten i Alibaba var omkring 40 mia. værd i begyndelsen af året, men er siden faldet cirka 30 pct. i værdi på grund af uroen på de kinesiske aktiemarkeder.

Yahoos egen aktiekurs er faldet med 35 pct. siden årsskiftet og med 16 procent de seneste 12 måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også