Eniro fik trecifret million-underskud i Danmark

Både trykte og digitale forretninger gik tilbage i Eniro, der tabte trecifret millionbeløb. Det får revisoren til at løfte pegefingeren.
Foto: Jens Panduro/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Panduro/Polfoto/Arkiv

Det danske selskab bag Krak og De Gule Sider, Eniro Danmark, tabte over 100 mio. kr. i 2014, skriver Børsen.

Eniros samlede underskud i 2014 landede på 102,7 mio. kr. Det dækker over et tab på driften på 24 mio. kr. i samt at selskabet måtte nedskrive aktiver for godt 80 mio. kr. Resultatet får egenkapitalen til at dale til 292,9 mio. kr. Omsætningen faldt 13 pct. i 2014. Både de trykte medier og den nyere digitale forretning blev ramt.

"Eniro Danmark har ikke været i stand til at realisere en fremgang i den digitale omsætning, der modsvarer den stigende brug af virksomhedens digitale og mobile tjenester," fremgår det af regnskabet ifølge Børsen.

Eniro Danmark har tabt over 400 mio. kr. de seneste fire år, og det har fået selskabets revisor, PWC, til at give selskabet en løftet pegefunger i regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også