Fejlagtig nyhedshistorie sendte Twitter-aktie i vejret

Twitter-aktien tog sig et kort højdespring på baggrund af en falsk nyhed.
Foto: Soeren Stache/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Soeren Stache/AP/Polfoto/Arkiv
Ritzau Finans

Aktierne i Twitter oplevede en kortvarig kraftig kursstigning, efter at en falsk nyhedshistorie florerede på internettet. Det blev fejlagtigt berettet, at virksomheden havde modtaget et købstilbud på 31 mia. dollar.

Det skriver Financial Times.

Den falske rapport brugte Bloomberg News som kilde, hvilket fik flere investorer til at reagere hurtigt, så hurtigt at aktierne tirsdag formiddag amerikansk tid steg med hele 8 pct. op til 38,82 dollar. En talsperson fra Bloomberg News forsøgte at advare om historien via Twitter.

Efter Financial Times afslørede den falske rapport oplevede Twitter-aktien et fald, men lukkede i 36,72 dollar, hvilket dog fortsat var en stigning på 2,6 pct. i forhold til mandag.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også