EU-dommen fra maj, der afgjorde, at personer har ret til at få historier slettet fra Googles europæiske søgeresultater, er principielt forkert og fungerer ikke i praksis.

Sådan lyder det fra det britiske overhus, der ikke har formel politisk magt, men fungerer som kontrolmyndighed over for landets love, skriver The Guardian.

Kernen i kritikken er, at den lov, som EU-domstolen har baseret "retten til at blive glemt" på er så gammel, at de ikke kan anvendes på en Google-sag, mener overhuset.

EU's databeskyttelsesdirektiv er fra 1995. Det er tre år før Google blev stiftet. Dermed tager direktivet ikke højde for den teknologiske udvikling, mener overhuset.

"For det første tager den (dommen, red.) ikke højde for den effekt, som den vil have på mindre søgemaskiner, som modsat Google ikke har ressourcerne til at behandle de tusindvis af anmodninger om at blive slettet, som de sandsynligvis vil modtage," siger en talsperson, Lady Prashar, til The Guardian.

"For det andet mener vi også, at det er principielt forkert at lade søgemaskinerne tage beslutninger om, hvorvidt information skal slettes eller ej, på uklare, tvetydige og lidet hjælpsomme kriterier, og vi hører fra vidner, hvor utilpasse de er ved tanken om, at kommercielle virksomheder sider og fælder dom i sager om dette," siger hun.

Kritik fra europæiske datatilsyn

Loven, der blev vedtaget i maj, har været genstand for en byge af kritik. Seneste for to uger siden, hvor sammenslutningen af EU-landenes 28 datatilsyn kritiserede Googles varsling af medierne: Ifølge dem skal Google stoppe med at varsle medier og journalister, inden søgemaskinen fjerner et link til den pågældende side.

Det underminerer nemlig selve meningen med dommen, nemlig 'retten til at blive glemt', mener de. 

Derudover vil de have Google til at fjerne søgeresultater fra den primære hjemmeside, Google.com, og ikke bare fra de nationale Google-sider.

Google har selv været imod afgørelsen, der på mange måder forringer søgemaskinens produkt. Afgørelsen betyder nemlig, at man ikke længere ser det resultat, Googles algoritmer finder vigtigst - man finder de links, som Google finder vigtigst af dem, som hovedpersonen ikke har fået fjernet.

Storm af anmodninger

Debatten om "retten til at blive glemt", som dommen ofte kaldes, blev initieret af en spansk privatperson, der var ked af, at hans forhistorie med en personlig konkurs, blev ved med at poppe op, når man googlede hans navn.

Efter at have fået afvist sagen af det spanske datatilsyn afgjorde EU-domstolen, at han - og personer i sammenlignelige situationer - har ret til at blive glemt online.

I ugerne efter dommen blev Google bombarderet med anmodninger om at få slettet søgeresultater. Ifølge søgemaskinen har de modtaget over 70.000 anmodninger.

De seneste tilgængelige tal for Danmark viser ifølge Berlingske, at 600 danskere har anmodet om få fjernet 2.557 adresser på internettet.