Brøndby laver web-tv til børn

Superligaklubben vil fange de helt unge fans' opmærksomhed på nettet.

Superligaklubben Brøndby lanceret en web-tv kanal målrettet børn for at fange podernes interesse for klubben - og for at tjene penge. Det skriver Dr.dk.

Youtube-kanalen Brøndby Junior TV er inspireret af britiske Liverpool, der også har en web-kanal for børn. En del af indholdet er indslag lavet med seks reportere i alderen 7-12 år, der assisteret af klubbens kommunikationsafdeling, interviewer spillere, er på besøg i omklædningsrummet, etc. 

"Medieverdenen er under forandring, og lidt kynisk sagt er de her børn jo vores forbrugere. Vi skal have dem lokket ud og fortalt vores historie, og vi er i benhård konkurrence med andre dele af oplevelsesindustrien. Derfor skal vi møde dem der, hvor de er - f.eks. på Youtube og på hjemmesider," siger kommunikations- og marketingdirektør i Brøndby, Anders Bay, til DR.

Fodboldklubben FC København har også sin egen Youtube-kanal. Ifølge Dr.dk blev der i 2013 set i alt 10 mio. minutters tv på Youtube-kanalen og klubbens hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også