Medina får egen radiostation på RadioPlay

Digitale lyttere har taget pænt imod skræddersyede radiostationer på 'RadioPlay', og nu får de en ren Medina-kanal.

På mandag har SBS Discovery's 'RadioPlay' premiere på ”NOVA Medina Radio”.

De digitale lyttere har taget pænt imod konceptet med skræddersyede radiostationer på RadioPlay, skriver SBS Discovery.

Det viser erfaringerne med "NOVA Rasmus Seebach Radio" og "The Voice One Direction Radio".

Næste tilbud bliver, at Danmarks popdronning får sin egen streaming-radiostation.

"NOVA Medina Radio" indeholder Medinas egne sange og hendes egne udvalgte favoritter, helt tilbage fra barndommen og frem til nu. Fra den 17. marts bliver sangene fra Medinas nye album ”Tæt på – Live” også en del af flowet.

SBS relancerede RadioPlay i juni 2013 efter kun seks måneders drift. Evalueringen betød et kursskifte og et øget sats på digital flowradio, der førte til at SBS lancerede hele 150 flow radiokanaler på Radioplay hen over 2013.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også