Netflix varmer op til europæisk storoffensiv

Netflix har kig på Frankrig og Tyskland efter international medvind. Streamingforretningen er fortsat helt domineret af en stor og stadig stigende amerikansk abonnementsbase.

Netflix gør klar til en betydelig europæisk offensiv i 2014, meddeler selskabets CEO og grundlægger.

Sitet har netop rundet 44 mio. abonnenter på verdensplan. En vækst på fire mio. i 4. kvartal, heraf kom de 2,3 mio. fra USA, skriver fagmediet C21 Media.

I USA voksede kundebasen med 2,3 mio. til 33,4 mio. abonnenter, heraf 31,7 betalende. Netflix internationale forretninger, heriblandt altså de nordiske, voksede 1,7 mio. abonnenter til 10,9 mio., heraf 9,7 mio. betalende. 

Hvor mange af 9,7 mio. er europæiske kunder, er ikke oplyst. En Megafon/DR analyse nåede i efteråret 2013 frem til, at der er i omegnen af 440.000 betalende danske abonnenter.

"Vi planlægger at indlede en betydelig europæisk ekspansion,” skriver han og henviser til nettotilvækst af abonnenter udenfor USA i 2013, der beviser at der er flere internationale muligheder for Netflix," skriver Netflixs CEO Reed Hastings i et brev til aktionærerne.

Netflix findes allerede i Storbritannien, Irland, Holland og Norden, men har nu kig på Frankrig og Tyskland.  Netlfix findes også i Canada og sydamerika, hvor entreen har været lidt sværere, ifølge C21 Media.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også