MediaWatch

Altinget.dk udliciterer annoncesalget

Det politiske fagsite Altinget.dk udliciterer annoncesalget til HenrikMedia.dk, som drives af Oskar Herrik Nielsen, der er søn af Altingets grundlægger, Rasmus Nielsen.

Det politiske fagsite Altinget.dk, der udgiver en række nicheportaler og udgør den næststørste redaktion på Christiansborg, har udliciteret sit annoncesalg til Herrik Media.dk.

Bag bureauet med speciale i annoncesalg og webudvikling står den kun 20-årige Oskar Herrik Nielsen. Han er søn af Altingets grundlægger, Rasmus Nielsen.

Trods den unge alder er Oskar Henrik Nielsen en temmelig erfaren iværksætter og udgiver. Som 14-årig stiftede han i 2008 Ungnyt.dk, der var Danmarks første netavis for unge. Her var han redaktør og udgiver i tre år, indtil mediehuset CompanYoung købte virksomheden i 2011.

Han driver også den online baserede lokalavis Strandvejen.nu.

Ny lokal netavis rammer whiskeybæltet

I 2011 blev han annoncekoordinator for Altinget.dk, og nu får bureauet så til opgave at varetage al annoncesalg for sitet.

Henrik Media.dk ser positivt på fremtiden for nichemediers annoncesalg.

“Netavisens trafik er i fortsat vækst, men trafik er ikke det vigtigste parameter for at sælge nicheannoncer. Det er i kraft af den præcise og unikke målgruppe, at vi og vores mediekunder skiller os ud," siger Oskar Herrik Nielsen i en pressemeddelelse.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere